Tilbage til Læserbreve

Det halter med vedligeholdelsen af vore veje

Nordjyske Stiftstidende – Fredag 20. oktober 2017

I Aalborg kommune var der for 2018 i Magistratens budgetforslag afsat ca. 116 millioner kr, til al vedligehold af veje. Dette beløb skal foruden reparation af nedslidte veje og fortove dække : Renholdelse – Vejafvanding – Vedligehold broer og bygninger – Vejbelysning – Signalanlæg – Vintertjeneste ( snerydning ) – græsslåning af rabatter og oprensning af grøfter.

Når så alt det er dækket ind ,vil der være ca. 25 millioner kr. tilbage til almindeligt vedligehold i hele vores store kommune. Det må så endelig ikke glemmes, at nogle politikere ved budgetforliget gjorde et stort nummer ud af, at nu skulle Byrådet efter mange års manglende rettidig omhu endelig tilføre flere penge , og det blev der så sandelig da også . Hele 3 millioner kr. Så var alle vist glade.

Men har politikkerne så i dette budgetforlig formået, at tage ordentlig hånd om reparation og vedligehold. Nej, slet ikke . Vi ved, at det vil koste ca. 2.4 MILLIARDER kr.for blot at opnå normal standard på de mange meget nedslidte hullede veje og de ikke vedligeholdte cykelstier samt et utal af ødelagte og skæve fortove,som mange steder i kommunen er så dårlige ,at folk gang på gang falder og kommer til skade.

Enhver ved, at vedligeholder man ikke sine ting i tide, bliver omkostningerne ofte mange gange højere , og med den fart Aalborgs nuværende politikere tackler problemet er det helt uoverskueligt nogensinde at nå i mål. Man må gå ud fra, at de åbenbart er tilfredse ved tanken om at sende en stor regning videre til næste generation i Aalborg kommune.

Hvis vi ikke helt vil forfalde, skal der en helt anden tankegang og prioritering til , så det er sandelig på tide med forandring.

Anette Valentin – Spidskandidat for Fjordlisten

 

Permanent link til denne artikel: https://www.fjordlisten.nu/laeserbreve/det-halter-med-vedligeholdelsen-af-vore-veje/

%d bloggers like this: