Tilbage til Læserbreve

Bopælspligt

Nordjyske – Tirsdag 18. april 2017

Søndag 9. april har  Jens Toft-Nielsen fra SF et læserbrev vedrørende bopælspligt i boliger på Spritten og de øvrige nye boligarealer på havnefronterne. Det er ganske udmærket, men er der et problem? Vi i Fjordlisten mener det vil være på sin plads med en undersøgelse a,f om der er et problem og derefter  vil vi være med til at overveje, om der kan gøres noget ved det, så vi undgår for mange tomme boliger. En kulisseby er ikke spændende.

Der er skræmmende eksempler fra andre byer, specielt kyst- og feriebyerne. I Skagen står en meget stor del af boligerne tomme hele vinterhalvåret og efterlader en ret så død og folketom by. Eksempelvis har jeg fra en turguide, at i Gl Skagen, er der under ti helårsbeboede huse tilbage. Resten bliver kun benyttet i sommermånederne.

Men før vi overhovedet lader nogen flytte ind på Spritten, bør vi nok få stoppet beslaglæggelsen af havnekajen og ødelæggelsen af den grønne Fjordpark. Ejendomsudviklerne har købt en grund og den må de tilpasse deres projekt til, uden at skulle invadere borgernes fællesarealer.

Og det bør især de siddende byrådspolitikere være opmærksom på. De er ved at have – har faktisk gjort længe – overladt alt byudvikling og -planlægning i Aalborg by til private investorer. Det er skammeligt og særdeles tankeløst over for kommende generationer.

Flemming Pedersen – Fjordlisten

Permanent link til denne artikel: https://www.fjordlisten.nu/laeserbreve/bopaelspligt/

%d bloggers like this: