Tilbage til Læserbreve

Bevar også de mindre plejehjem

Nordjyske, Søndag 10. september 2017

Vi bliver alle ældre. Heldigvis, for alternativet er trist. Der er derfor også et stigende behov for ældreboliger, plejehjem og hjemmepleje.

Byrådet har vedtaget at nedlægge en række af kommunens mindre plejehjem. Både i storbyen, og i oplandet. Dette for i stedet, at bygge nye store plejehjem. Men er det den rigtige vej?

Et af de plejehjem jeg følger via medierne, er det lukningstruede plejehjem, Ulstedparken. Og rent ud sagt. Hvor er det trist. Dette er netop et lille velfungerende plejehjem, hvor folk kan forblive i deres nærområde. Jeg er overbevist om, at de ansatte på de større plejehjem gør deres allerbedste for de ældre som bor her. Men de er for få, og alt for meget er overladt til mekanisk hjælp.

I Fjordlisten er vi imod den centralisering som vi syntes at området har været ramt af de seneste år. Vi vil gerne arbejde for at bevare nærheden, og give de ældre muligheden for at vælge mellem at blive i deres nærområde, eller flytte. Vi vil gerne arbejde for, at vi bevarer mennesker i plejen, frem for maskiner.

Men det koster penge at drive de mindre borgernære plejehjem, og sikre flere medarbejdere i hjemmeplejen, vil nogen så indvende. Og ja, det har de sikkert ret i. Det er også derfor vi i Fjordlisten lægger op til at den kommunale økonomi skal prioriteres anderledes end i dag. Ulstedparken er dyrere at drive end Fremtidens Plejehjem og andre store plejehjem. Men prøv at besøge Ulstedparkens Facebookside, og se om ikke også du gerne vil have en sådan alderdom. Og vil det ikke også være bedre, om hjemmeplejen og hjemmehjælperne reelt har tid nok til at udføre opgaverne som forekommer?

Byrådskandidat for Fjordlisten

Permanent link til denne artikel: https://www.fjordlisten.nu/laeserbreve/bevar-ogsaa-de-mindre-plejehjem/

%d bloggers like this: