Tilbage til Læserbreve

Aalborg versus Aalborg Kommune

Nordjyske Stiftstidende – Onsdag 18. oktober 2017

Ofte må vi i arbejdstøjet og selv få tingene til at ske.

Resultaterne skabes ved, at vi står sammen, i byen og i byrådet. Jeg er stolt af den måde, vi i byrådet har stået skulder ved skulder i en række vigtige sager for byen.

Ovenstående kunne jeg læse 13. oktober. Jeg vidste ikke om jeg skulle græde eller grine, men endte med at blive bekymret.

Bekymret over, at man som borgmester ikke tænker på de 80.000, der IKKE bor i Aalborg.

Jeg er stolt af at bo i Aalborg kommune, men jeg bliver bekymret, når vores nuværende borgmester åbenbart ikke kan stå skulder ved skulder, når det IKKE handler om Aalborg by, men en anden by i Aalborg Kommune.

Derfor giver det så meget mere mening, at de fem samråd i gammel Hals Kommune nu står skulder ved skulder for den vigtige sag, at de også bliver hørt i det nye byråd. Jeg kan allerede nu fortælle ud fra de debatter, der har været, at hverken Hou eller Hals lader sig spise af med den slikkepind på 15 millioner kroner, eller hvor mange der nu er tilbage efter diverse konsulentfirmaer har fået betalt deres andel. Området husker stadig, hvem der lukkede Ulsted plejehjem, turistkontoret i Hals, samt Skoletandplejen i Gandrup.

Så til dig der bor uden for Aalborg. Tænk på, hvor du sætter dit kryds, så du får et byråd, der ikke lukker flere offentlige virksomheder udenfor Aalborg.

Mikael Simonsen – Byrådskandidat for Fjordlisten

Permanent link til denne artikel: https://www.fjordlisten.nu/laeserbreve/aalborg-versus-aalborg-kommune/

%d bloggers like this: