Tilbage til Læserbreve

Valg til ældreråd

Nordjyske Stiftstidende – 7. marts 2017

Læste i Nordjyske i dag lørdag den 4.marts 2017 et godt læserbrev med henvisning til ældreråd manden og proceduren ved valg til ældreråd til efteråret i Aalborg Kommune.

Kan kun sige til Aalborg Byråd : Det kan og bør gøres meget, meget bedre .

Det rystede mig , at Byrådet åbenbart stadig mener, at valg til ældrerådet ikke er særlig væsentligt, men dette valg bør behandles med lige så stor respekt og på lige fod med byråds valget ” politikernes eget valg” og være ligeså vigtigt og demokratisk.

Valget kunne meget fint foregå samme dag og på samme valgsted som byråds valget, men Aalborg byråd vil åbenbart ikke arrangere fremmøde valg. Argumentet herfor er: Det er for dyrt at afholde et fremmødevalg, hvorfor der afholdes elektronisk samt brevvalg til de ældre, der ikke modtager elektronisk valg.

Det skal bemærkes: Vores nabokommuner har fremmøde valg og det tiltrækker betydelig flere vælgere – f. eks i Rebild Kommune, hvor valgprocenten er 76,8, mod et brevvalg i Aalborg Kommune på 28,4 procent sidste gang. Det kan altså lade sig gøre i andre kommuner – så det bør Aalborg vel også kunne magte .

Det er menneskeligt at fejle ÈN gang – men at gentage fejlen er utilgiveligt.

Anette Valentin Spidskandidat Fjordlisten

Permanent link til denne artikel: http://www.fjordlisten.nu/laeserbreve/valg-til-aeldreraad/

%d bloggers like this: