Tilbage til Læserbreve

Ingen grund til at jage bilejerne

Nordjyske fredag 28. april 2017 & tirsdag 9. maj 2017

Byrådet har vedtaget at udvide det tidsrum hvor der skal betales for parkering, og i visse områder sætte prisen op. Dette gøres, siger de, for parkeringskulturens skyld, og slet ikke for pengenes.

Dette er naturligvis vrøvl, hvad flere udtalelser på byrådsmøder også har bevist. Senest i debatten om parkeringspladserne på Budolfi Plads. Og for mig og den øvrige del af Fjordlistens kandidater at se, er den parkeringspolitik byrådet fører, direkte fjendsk over for bilejere i midtbyen, og besøgende til samme sted, og derfor også skadelig over for byens handelsliv. Ligeledes finder jeg det ejendommeligt, at byrådet vælger at gennemføre, inden der er truffet afgørelse i den sag som FDM har rejst hos ombudsmanden om sagen.

Det har været foreslået gratis parkering i et tidsrum. Det finder vi er et sympatisk forslag, hvis økonomien til det kan findes. Og en del af den vil formentligt komme helt af sig selv, når der kommer flere handlende til midtbyen ved gratis parkering, som ellers ville have valgt City Syd.

I forvejen gøres billisternes liv surt af de mange trafikomlægninger byrådet har gennemført gennem tiden, med vejindsnævringer, flere busbaner og lignende tiltag. Jeg syntes ikke der er grund til også at bruge parkeringspolitikken til at jage bilejere væk. Der er tomme butikslokaler nok i midtbyen i forvejen!

I øvrigt syntes jeg også at byens taxaer skal have lov til at bruge busbanerne, når nu man har så travlt med at få dem bygget. Det er til gene, både økonomisk og tidsmæssigt for brugerne at sidde i en lang kø, med en tom busbane lige ved siden af.

Byrådskandidat for Fjordlisten

Michael Madsen

Permanent link til denne artikel: http://www.fjordlisten.nu/laeserbreve/ingen-grund-til-at-jage-bilejerne/

%d bloggers like this: