Tilbage til Læserbreve

Hvad koster det at leve i dagens Danmark

Nordjyske Stiftstidende – 1. marts 2017

Hvad koster det at leve i dagens Danmark, når et ungt menneske skal ud og etablere sig i egen lejlighed? Ja Aalborg Kommune har i alt fald, åbenbart, nogle ualmindeligt billige steder at handle.

Det skulle man i alt fald tro, når man ser et budget som kommunen har lagt for handler, for en ung handicappet som er ved at flytte ud fra et bosted, og som i den forbindelse søgte om hjælp til indskud og til møbler.

Indskudslån blev først tilbudt efter indskuddet skulle være indbetalt, så der røg opsparingen. Men så lavede man et regnestykke på hvad det ville koste i møbler. Faktisk mente kommunen at han kan møblere en lejlighed for 4065kr. Det kom man angiveligt frem til via ” Spisebord med stole 499kr, Sofa 499kr, Sofabord 169kr, Seng 229kr, TV 1700kr, Lamper 300kr, Hylder 400kr, og Gardiner 269kr. ” I alt, 4065kr. Dog, hvis han skal spare, menes det at han kan undvære TV, og dermed møblere for 2365kr!

For det første mener jeg det er en uanstændig udregning for en ung handicappet. For det andet mener jeg, at det er en fuldstændig urealistisk udregning. For hvor kan man eks. købe en seng for 229kr. eller gardiner til hele lejligheden for 269kr.? End ikke Bilka eller Ikea sælger jo til de priser!

Michael Madsen

 

Permanent link til denne artikel: http://www.fjordlisten.nu/laeserbreve/hvad-koster-det-at-leve-i-dagens-danmark/

%d bloggers like this: