Tilbage til Læserbreve

Er det kun almindelige job?

Nordjyske Stiftstidende – 14-11-2016

Aalborg Kommunes borgmester, Thomas Kastrup-Larsen, bekendtgør i NORDJYSKE d. 11 november, at det er hans og Business Aalborgs hensigt, at skaffe 7500 nye jobs til Aalborg kommune i perioden 2015 til 2018, hvilket vi i Fjordlisten syntes er yderst glædeligt. Jo flere der har reel mulighed for at forsørge sig selv, jo bedre.

Men det bekymrer os lidt, at man ikke ud af disse tal kan læse, hvor mange der er almindelige jobs og hvor mange der er fleksjobs eller jobs rettet imod folk på kontanthjælp som har været uden for arbejdsmarkedet i årevis. For dannes der ikke nye jobs til disse grupper, frygter vi at de glemmes. Der er i dag masser af ledige fleksjobbere, og ledige kontanthjælpsmodtagere, for hvem muligheden for at komme på arbejdsmarkedet syntes umulig.

Vi vil derfor henstille til borgmesteren og byrådet, at en vis del af de 7500 nye jobs som påtænkes, bliver lavet til en pulje af jobs for disse to grupper af borgere. Kommunen har længe koncentreret sig om at lave aktiveringspladser med gratis arbejdskraft, og overlade fleksjobberne til det private arbejdsmarked. Hvis der kan skabes 7500 nye jobs, må nogle af disse også kunne øremærkes fleksjobbere og folk fra kontanthjælpssystemet, så de igen får mulighed for at skaffe egen indkomst.

Michael Madsen

Permanent link til denne artikel: http://www.fjordlisten.nu/laeserbreve/er-det-kun-almindelige-job/

%d bloggers like this: